Kleven
Beskrivelse
Kleven er en sprækkedal beliggende ikke langt fra Klemensker. I denne sprækkedal kørte i sin tid de bornholmske damplokomotiver på det, man kaldte Nordlandsbanen fra Rønne via Klemensker-Rø til Sandvig. Området har fin fast klippe og er ganske begyndervenligt. Udover de beskrevne ruter er det forholdvist let arrangere topreb andre steder, da der er gode træer på toppen.Klippen er sydvendt og har meget sol. Det er et oplagt vinterområde eller på dage med kraftig vind.
Tilgang
Fra Klemensker køres af Splitgårdsvej. Der drejes til venstre af Dammegårdsvej. Du stopper og parkerer når cykelvej 23 krydser Dammegårdsvej. Fra P-pladsen går du til højre op af cykelvejen og efter ca. 200m kommer klipperne på venstre hånd.I skoven modsat klipperne kan du finde flere gode boulder problemer. Længere fremme af cykelvejen findes på venstre hånd en masse uklatret klippe med godt potentiale for nye ruter.
| Sektor | Antal ruter | Tilgangstid | Features |
| Kleven | 2 | 5 |
![]() |
